onsdag, maj 31, 2006

Skuffet? - Næh, snarere forundret!

Dette indlæg indeholder lidt reklame for mig selv, så husk på, at jeg er tilflytter og derfor ikke helt troværdig.

For at illustrere noget af det jeg anser for Lolland-Falsters hovedbarriere for dynamisk udvikling og fremgang, vil jeg anvende mig selv og mine erfaringer med jobsøgning i Storstrøms amt som eksempel.

Om min uddannelse og erhvervserfaring:
Mit cv kan ses på min hjemmeside, så jeg vil her blot resumere de enkelte punkter ganske kort. Vil du vide mere, så besøg min hjemmeside.

  1. cand. scient., PhD, dr. scient. i genetik

  2. censor ved Københavns Universitet, Landbohøjskolen mm.

  3. opfinder af apparat til strukturanalyse. Patenteret

  4. redaktør af videnskabelige tidsskrifter

  5. leder af afdeling for grafisk produktion gennem mange år

  6. softwaredesigner og programmør. 2-3.000 brugere verden over

  7. erfaren webdesigner

  8. konsulent i bioinformatik ved europæiske universiteter

  9. foredragsholder her i landet og internationalt

  10. vejledning af 3.g-, speciale- og PhD studerende

  11. populærvidenskabelige foredrag om naturvidenskabelige emner

  12. planlagt og superviceret laboratoriekurser i genetik

  13. udarbejdet forretningsplan for produktion af bioethanol

  14. leder af dna-sekventeringsfacilitet

  15. medlem af datasikkerhedsgruppe på større dansk virksomhed

  16. forfatter til knapt 100 videnskabelige publikationer

  17. omfattende erfaring med informationsformidling på internettet

  18. aflastningsfamilie for nørrebropige fra socialt belastet familie

  19. medlem af skolebestyrelse. EDB i undervisningen meget tidligt

  20. vandt sag ved landsskatteretten - uden medvirken af sagfører

  21. uddannet røgdykker og førstehjælper

  22. restaureret faldefærdig ejendom fra 1888

  23. erfaren mekaniker

  24. vandt konkurrence om Danmarks smukkeste have

Jobsøgning
Med den uddannelse og erfaring skulle man jo tro, at det var nemt, at finde beskæftigelse et eller andet sted på Lolland-Falster. Det troede jeg - naivt - også selv, da jeg flyttede hertil for to år siden. Efter 274 resultatløse ansøgninger er jeg ikke helt så sikker længere. Det tætteste jeg endnu har været på at finde beskæftigelse, var i en stilling som pedelmedhjælper på Vordingborg rådhus!

Min undren
Måske læseren kan forstå min undren. Man skulle umiddelbart tro, at der et eller andet sted på Lolland-Falster var brug for nogle af mine færdigheder og erfaringer. Jeg har naturligvis spekuleret en del over hvorfor der, på trods af mine rimelig gode kvalifikationer indenfor mange forskellige områder og en forholdsvis omfattende jobsøgningsaktivitet, ikke har vist sig en eneste stilling, med blot en svag relation til mine kvalifikationer.

Mulige årsager
To forhold kunne måske være medvirkende:

1. jeg er for gammel (61 år)
2. jeg er for klog (tror man...)

Det første punkt kan formentlig ikke være årsagen, når man lytter til vores arbejdsløshedsminister Claus Hjort Frederiksens lovprisning af "det grå guld" og generelle beklagelser over, at der er stor mangel på arbejdskraft til de 80.000 ledige stillinger han påstår, der findes i landet.

Så det er nok mere sandsynligt, at offentlige og private virksomheder på Lolland-Falster hvisker, når de læser min ansøgning: "Vi skal i hvert fald ikke have sådan en 'professor', som oven i købet er tilflytter - og fra KØBENHAVN!! - ind i vores virksomhed og lave rod i vores cirkler. Vi ved nok hvordan vi plejer at gøre og det har været godt nok hidtil og er også godt nok i fremtiden. Vi gider simpelthen ikke have besværet med at tænke nye tanker."

Og her tror jeg at vi er ved sagens kerne - med hensyn til min egen beskæftigelsessituation - men også med hensyn til den manglende udvikling og fremdrift på Lolland-Falster. Hvis virksomhedernes grundindstilling er, at man ikke vil lære nyt, ikke ansætte personer man tror er klogere en en selv, er selvfed og selvglad over egne begrænsede succeer, ja så kommer man ikke langt i dag, hvor verden farer afsted for ens undrende øjne.

En opsang til Lolland-Falster
Man kunne måske netop her have god brug for at ansætte folk, der er klogere end en selv, lytte til gode råd - og rette sig efter dem - og i det hele taget underkaste sig en kritisk analyse for at undersøge hvorfra skrækken for forandring stammer. Jeg kan i den forbindelse anbefale Lars Kolins nye bog, "Kolinkuren" som en god hjælp til denne proces.

Her et citat fra Lars Kolins website:
"The Second Cycle Index has taken off: More than one thousand organizations have performed self evaluations during the first four weeks, most of them from Denmark, but the US and UK catches up. Here is a brief summary of the first preliminary conclusions:

The Second Cycle index measures how far an organization is from the “Second Cycle Ideal”, i.e. an innovative organization that balances competitive , cohesive and creative powers. Results indicate that bureaucracy is well established across industries and countries: The average organization has numerous flashing yellow lamps indicating that there is room for improvement."

Bogen er på dansk, men websitet er på engelsk. I Lars Kolin finder man et skoleeksempel på en dynamisk person, med gennemtænkte redskaber og løsningsmodeller, netop til den type problemer som florerer på Lolland-Falster. Læs bogen og dine cirkler vil formentlig blive ganske alvorligt forstyrret - noget i retning af et koldt brusebad.

Men bagefter er det dejligt...

1 kommentar:

Peter Nilsson sagde ...

Hej

Hvis det er nogen trøst så vil jeg bare sig at du ikke går glib af noget.

Selv har jeg været IT-Chef på Lolland-Falsters Folketidende og måttet efter 6 års trofast virke skuffet flygte fra virksomheden for at få et anstændigt privatliv.

Magen til smålighed i en virksomhed har jeg aldrig mødt.

Har mange gange afbrudt ferie/fridage for at arbejde for avisen og bagefter selv måttet forlange kompensation.....i 2005 hvor jeg brugte 2 hele dage i min sommerferie på at rette fejl på avissystemet fik jeg dog presset en kompensation ud af direktøren.

Lige nok til at jeg kunne købe et skodfjernsyn i elgiganten til stuen *G*

Manglende respekt for mit arbejde/indsats og uenighed med direktøren omkring mine løn/arbejdsforhold fik mig til at skite til en arbejdsplads i København.

Det du beskriver her i din blog er så sandt som det kan være.

Selv er jeg oprindeligt fra Gedser, men har arbejdet en del i København inden jeg blev IT-Chef på avisen.

Jeg var nemlig ikke klog nok til lokalsamfundet da jeg blev udlært på Nyk. F. handelsskole....men åbenbart klog nok til at kunne arbejde i nogle af de mest spændende virksomheder i København bagefter.

Du er ikke fået glib af noget....problemet er at det kun er de dumme som er blevet tilbage og når de ser en som kan tænke lidt mere end gennemsnittet så bliver de bange....og hernede er der ikke nogen som skal komme og lære os noget...vi kan selv her på falster...spørgsmålet er så om vi kan det.